Lolitta for altid

Om Lolita for altid

En kompromisløs og fræk performancekoncert om køn, krop, krænkelser, identitet og seksualitet – fortalt af den unge pige selv

Det er den unge piges debut. Hendes første møde med publikum. Muslingeskallen åbenbarer hende, som i Botticellis berømte maleri ’Venus’ fødsel’ fra 1468. Hendes hud er glat, hendes krop er flot, hendes øjne er åbne, hendes hår bruser ud over det hele og hun er SÅ klar til at møde os.
Hun ved ikke endnu, hvor meget magt hun har. Men tiden går og hun mister sin uskyld, sit udseende, sin ungdom, sin magt. Og vi mister interessen for hende. Hvis bare Lolita kunne være Lolita for altid…

LOLITA FOR ALTID tager afsæt i det paradoks, at unge piger på den ene side kan udnytte deres køn og alder til at fremme karrieren og det sociale liv. Og på den anden side ønsker at være andet end netop deres køn og alder, fordi det gør dem sårbare og underkender deres position som frie individer.

LOLITA FOR ALTID er produceret af How to Kill a Dog, der består af instruktør Jennifer Vedsted Christiansen og skuespiller og musiker Emma Sehested Høeg. Samme duo stod bag anmelder- og publikumssuccesen Velkommen til Pandora, der tidligere har spillet på Reaktor.

Om How to Kill a Dog

How to Kill a Dog er blevet udvalgt til ‘Den unge kunstneriske elite’, et talentprogram under Statens Kunstfond. Statens Kunstfond begrunder udvælgelsen med: ‘How to Kill a Dog er en kunstnerduo, der med lynets hast har opnået kultstatus. Med formater der blander performance, historiefortælling og koncert, undersøger de bl.a. kvindens rolle i samfundet i en konstant forhandling af seksualitet, krop og køn.’

Revolver er stolte af at have præsenteret duoens to første forestillinger og have etableret et treårigt samarbejde med dem. De passer smukt ind i Revolvers erklærede ambition om at vise foruroligende, kunstnerisk ambitiøse værker, der undersøger hvad teaterformen kan i en samtidskunstnerisk kontekst.

Lolita for altid har vundet Årets Reumert 2021 for årets musical/musikteater med begrundelsen:

Ud af muslingeskallen steg en nøgen, selvoptaget projektion af kønnenes ældgamle leg. Hendes sang var sensuel, hun lignede uskylden selv, men inde bag kysselæberne viste forestillingen tænder, som den satte i mellemkødet på kønnenes kulturskabte begær. Det var musikalsk kvindesatire i et orgie af lyserøde fantasier. Råt og begavet. Og dybt originalt.

HOLDET BAG LOLITA FOR ALTID

Medvirkende: Emma Sehested Høeg og Jonas Visti
Instruktion: Jennifer Vedsted Christiansen
Komponist: Emma Sehested Høeg
Scenografi og kostumer: Petruska Miehe-Renard
Producent: Amanda Tilia Hamelle / How to kill a dog
Lysdesign: Balder Mark Vairagi Nørskov
Lyddesign: Viktor Dahl
Tonemester: Anders Munch Amdisen
Lysmester: Peter Lorichs
Produktionsleder: Svend Martin Holst
Forestillingsleder: Signe Lausen
Afviklingsteknik: Karl Sørensen
Scenemester: Rasmus Rahbek
Skræddersalsleder: Kristina Widriksen
Skrædder: Katinka Kyhl
Forestillingsfoto: Jennifer Vedsted Christiansen
Pressefoto: Sara Galbiati
Hår og makeup: Sevina Oline Brink Skogstad
Stemmecoach: Klaus Møller
Chefdramaturg og kurator: Rikke Hedeager

Tak til

Andreas Weiland, Bjarne Olsen, Karin Betz, Kirsten Brink, Rasmus Meyer, Rasmus Juncker, Toniah Pedersen, Tine Høeg og Tobias Eff Johannessen

En kærlig tak til
Malaika Naliene Lange, Jonas Visti og Mikkel Flyvholm

Vis holdet bag ...

Lolita for altid – GALLERY

Lolita for altid – VIDEO